Hvis man ikke lige har et par timer til at lave lækre kager helt fra bunden, så behøver man ikke nøjes med en Citronmåne fra Fakta. Skal det været let og lækkert kan vi varmt anbefale flødestivelse, også kendt som fromagepulver, til at kreere hurtige, lækre kager.
I denne uge viser vi hvor let det kan være at lave Solbær Snitter.
Til ca. 12 snitter skal du bruge
- 1 pakke Cassis Fromagepulver
- 500ml piskefløde
- 100ml vand
- Lagkagebunde (opskrift HER)
- Evt. friske/syltede solbær til pynt
Start med at lave lagkagebundende. Gerne i en firkantet bagering.
Mens bunden køler af, piskes fløden stiv. Fromagepulver og vand piskes sammen, og tilsættes fløden.
I den rengjorte bagering (evt. beklædt med kagebånd) placeres bunden nederst, og fromagen fordeles jævnt over. Herefter stilles køligt indtil fromagen har sat sig helt, og gerne helt frem til serveringen.
TIP: Det er let at få et flot snit, når snitterne skal skæres, hvis hele kagen stilles i fryseren først 🙂
God fornøjelse!