Levering: 1-2 hverdage - Gratis fragt til postbutik på alle ordre over 600,00 - ellers kun 39,95
Super kundeservice

Super kundeservice

Sikker betaling

Sikker betaling

Hurtig levering

Hurtig levering

GLS / Postnord

Ismaskiner

Hjemmelavet is smager bare dejligt – frisk, kold og lækker. Derfor er det så ærgerligt, når din omhyggeligt rørte flødeis bliver fyldt med iskrystaller og helt stenhård i fryseren. Med en ismaskine kan du lave lækkert cremede og bløde desserter og ispinde, der kan hamle op med enhver købeis. Ismaskinen fryser isen, mens den rører rundt i ismassen, så massen bliver blandet og alle krystaller knust. Det – plus de rigtige ingredienser og en god opskrift – giver dig det dejligt cremede resultat.

Viser 1–20 af 21 resultater

Viser 1–20 af 21 resultater

Fordelen med en ismaskine

Med en ismaskine får du en blødere og jævn is. Det er rigtigt svært at få den helt rigtige konsistens på fløde- og sorbetis, hvis du bruger den gammeldags ‘frys - rør for hånd - frys - rør for hånd-metode’. For ikke at tale om at det er ret hårdt for hænder og arme at røre i halvfrossen is og desuden temmeligt tidskrævende. Med ismaskinen hælder du iscreme og smagsingredienser i maskinen, der rører g fryse for dig og skal blot kigge til isen for at se hvornår du synes den er færdig. Du slipper for knasende krystaller i isen og får en lækker og cremet is uden hårdt arbejde. Laver du is på syrnede mælkeprodukter som frozen yoghurt eller mascarponeis er en maskin også en god hjælper. Den eneste is, der netop skal være grynet og kornet, er granité, der oftest fungerer som en slags ganerenser mellem flere retter - og den skal som den eneste is altid røres i hånden.

Startpakke til isfremstilling inklusiv ismaskine

Vil du gerne hurtigst muligt i gang med isfremstilling, anbefaler vi vores is-startpakke inklusiv ismaskine, her får du specialingredienser og maskine samlet, så du kun skal købe æg, fløde og almindeligt sukker selv.

Du kan se alle startpakkers præcise indhold under den enkelte pakke.

Gelato ismaskine

Gelato er sådan set bare det italienske ord for mælkebaseret is - så der er som sådan ikke behov for forskellige ismaskiner til at lave forskellige typer is - i hvert fald ikke i et køkken derhjemme. Forskellen mellem gelato og dansk flødeis kan i hovedsag findes i ingredinserne: gelato plejer at være lavet på mælk frem for fløde og indeholder mindre luft - det er altså en smagsintensiv og tæt isdessert. De fleste maskiner til hjemmebrug rører blot rundt i isen, så der ikke tilføjes ekstra luft. Derfor kan du sagtens lave gelato på din ismaskine - du skal blot bruge en italiensk gelato-opskrift, og dem findes der mange af. Typisk smagsættes gelato med frugter, vanilje, chokolade og nødder, men med mange håndlavede luksusis er der kommet mange spændende nye smagskombinationer frem.

Gode tips til isfremstilling

Vælg gode, friske og fuldmodne ingredienser - frisk fløde, friske og søde modne bær og frugter og intense smagsgivere og aromastoffer af høj kvalitet .
Når isen fryser, bliver smagen lidt mindre sød og intens - derfor må den ufrosne ismasse gerne være en smule sødere og stærkere end du ønsker at det færdige resultat skal være.
Chokolade- og nøddestykke bør ikke være for store - hak dem i en mellemstørrelse, så de er behagelige at få i munden med en skefuld is.
Frys isen hurtigt for at undgå krystaller - køl gerne iscreme og ingredienser af i køleskab, før du hælder dem i ismaskinen.
En ismaskine fryser isen, så den opnår en softicelignende konsistens. Hvis isen fryses hårdere, kan maskinens vinger ikke rotere. Vil du have en fastere is, skal den en tur i fryseren.

Gode råd til ismaskine

Det er vigtigt at rengøre ismaskinen grundigt efter brug. Rester af råvarer er guf for bakterier og isen bliver ikke tilberedt yderliger før den bliver spist. Derfor skal en ismaskine være pinligt ren før den bliver taget i brug til at producere en portion is. Hos BageBixen.dk får du også rengørngsmidler og desinfektion, så du kan være helt sikke på at din maskine er ren.

Læs også instruktionerne grundigt, så du har helt styr på din maskine og dens funktioner.
Opskrift på grundflødeis
Ingredienser:

6 Pasteuriserede æggeblommer
150 g. Sukker
2, 5 dl Piskefløde
2, 5 dl Sødmælk
Smagsgiver

Is kan blive smagssat med rigtigt mange forskellige smage: chokolade, vanilje, bær og frugter, lakrids, krydderier og urter - der er rig mulighed for at eksperimentere. Vær opmærksom på at smagsintensiteten af råvareren bliver mindre, når isen fryses ned. Derfor kan du få brug for lidt ekstra aroma i form af sirup el.l. for at få en helt smagsintensiv og lækker is.

Fremgangsmåde:

Pisk æggeblomme og sukker til en luftig æggesnaps.
Lun mælk og fløde - tag blandingen af varmen, før den koger. Vær opmærksom på at smagsgivere som vanilje,kanelstænger o.l. ofte skal lunes med i mælk/flødeblandingen for at give smag til isen.

Tilsæt æggesnapsen til din lune mælkeblanding mens du pisker.
Varm iscremen til den tykner - den må ikke koge, så bliver det til røræg i stedet. Brug gerne et vandbad, så du har styr på varmen.

Afkøl iscemen, så den er helt kold
Hæld iscremen i ismaskinen - læs instruktionerne først og følg dem. De varierer fra maskine til maskine.
Tilsæt yderligere smagsgivere og ingredienser efter opskrift/instruktioner til ismassen i maskinen. Hold øje med hvornår du synes isen er færdig.
Servér eller hæld i forme og frys til fast form i fryseren.

 

FÅ EN E-MAIL NÅR VAREN ER PÅ LAGER IGEN! Vi giver dig besked når dette produkt kommer på lager igen. Vi sender dig en email på den adresse som du skriver nedenfor.
Email Antal Vi deler ikke din adresse med nogen andre, men du giver tilladelse til at vi må sende dig emailen med besked om at produktet er tilbage på lager.
product categoryy