Flutes med BageEnzym og Hvedesur
Sprøde flutes med en dejlig krumme – det er hvad du får når der tilsættes en smule tryllestøv – også kaldet Bage Enzymer.
- Opskriften giver: 2 store flutes 1x
Ingredienser
- 430g Frumenta Manitoba
- 300g vand (ca. 20°C)
- 25g Hvedesur
- 12g Bage Enzym
- 8g salt
- 10g Tørgær
- Durummel til bordet og drys
Fremgangsmåde
- Bland alle ingredienserne i en røremaskine
- Ælt dejen i 8 minutter ved lav omdrejning og efterfølgende i 7 minutter ved højere hastighed
- Stram dejkuglen op, og læg den i en tildækket skål hvor der er plads til at den kan hæve til dobbelt størrelse – det tager ca. 60 minutter
- Halvvejs inde i hævetiden tændes ovnen på 250°C varmluft – du får det bedste resultat ved at bage på et bagestål
- Drys durummel på bordet, og vend dejen forsigtigt ud på melet. Dejen strækkes en smule aflangt
- Med en dejhakker deles dejen i 2 på den lange led
- Flyt forsigtigt dine flutes over på det brandvarme bagestål – der er plads til begge flutes på én gang.
- Bag dine flutes til de er flot gyldne – det tager normalt 10-15 minutter afhængig af din ovn