Super kundeservice
Sikker betaling
Hurtig levering
Findes der mere end en slags tørgær? Det gør der faktisk. Produktet, som ofte forbindes med dårlige tider og gærkriser, fås i flere varianter og pakninger. Bagebixen fører et bredt sortiment af tørgærsprodukter; find alt fra pakker med 125 g eller 500 g gær til små portionspakninger med blot 12 g. Vi har ALT indenfor tørret gær; du finder f.eks. hurtigvirkende tørgær samt måleskeer og køkkenvægte til præcis opmåling af gæret.
Viser alle 9 resultater
Viser alle 9 resultater
Tørgær lyder som noget, du skal have på lager, hvis der opstår en ny gærkrise, og du selv skal stå og bage dit brød. Men faktisk indgår det i mange menneskers hverdag. Tørgæret er ikke blot til krisetider. Det er praktisk og smart at bruge i den travle hverdag, hvor du gerne vil bage lækkerier til hjemmehyggen. For med et par pakker tørret gær i skuffen skal du ikke ud og hente gær i supermarkedet kl. 21:00 om aftenen for at sætte din bolledej til hævning i køleskabet natten over.
Vi indrømmer det gerne. Tørgæret får dig ikke til at falde bagover, og det bliver næppe det helt store samtaleemne ved dit næste middagsselskab. Men interessant er det nu alligevel. For selvom det er gær i en tørret form, er det mindst lige så effektivt som fersk gær, og det kan holde sig markant længere. Men hvordan bager man med tørgær? Godt spørgsmål. De fleste ved, at man rører gær ud i vand eller mælk. Det skal du ikke gøre med tørgæret. Det skal i stedet blandes direkte i melet. Så nemt er det.
Du kan sikker godt nikke genkende til at have haft lysten til at bage et lækkert brød, men at du ikke har haft en pakke gær på køl. Vælger du at købe tørgæret, kan du have det liggende i din skuffe med bageredskaber. Her kan det holde sig rigtig længe og i minimum 1 år, hvis pakningen er ubrudt. Med tørgæret i skuffen er du altid klar til at smide en bolledej over til hævning.
Du kan med fordel tage nogle pakker tørgær med på ferie, rejser eller ophold i udlandet. Det er ikke alle lande, der har gær, og hvis de har, er det ikke altid i samme kvalitet som den danske gær. Besøger du familie eller venner i udlandet, kan du med vores gode tørgærsprodukter bage en hel masse lækkert bagværk til dem.
Sidst men ikke mindst – vi kommer ikke uden om den – gærkrisen. Situation opstod i 1998, hvor der pga. strejke og efterfølgende hamstring udbrød mangel på gær. Varer som gær er populære i tider, hvor der ikke kan komme varer ud og man selv er nødt til at bage sit brød. Men for at undgå at skulle købe udenlandsk gær til overpriser, som var tilfældet i 1998, kan du med fordel have nogle tørgærpakker liggende. De holder sig i meget længere tid end fersk gær.
Der findes ikke rigtig og forkert gær. Tørret gær er præcis det samme som den gær, du kender fra kølemontren i supermarkedet bare i tørret form. Tørgæret har de samme egenskaber. Dog skal du sikre dig, at du bruger de rette måleforhold, når du bager med det. Du kan ikke bruge den mængde gær, der står i din opskrift.
En almindelig pakke gær er på 50 g. Dette svarer til 12 g tørgær. Står der 25 g gær i din opskrift, skal du derfor kun bruge 6 g. Vi har lavet en lille tabel nedenfor:
25 g gær (1/2 pakke) = 6 g tørgær
50 g gær (1 pakke) = 12 g tørgær
100 g gær (2 pakker) = 24 g tørgær
Dette er nogle af de typiske mængder gær, man bruger. Det kan selvfølgelig også være, at du skal bruge 30 g eller 35 g gær i opskriften. Det er dog let at udregne, hvor meget du så skal bruge. Tag udgangspunkt i, at 50 g gær er lig med 12 g tørgær. Divider så de to tal med hinanden, og du får 0,24. 1 g gær svarer altså til 0,24 g tørret gær. Siger opskriften 30 g gær, ganger du dette med 0,24 og får 7,2 g. Det er den mængde tørret gær, du skal bruge til opskriften.
Det er forskelligt, hvor ofte man bruger tørgær. Vælg en større pakke med 125 g eller 500 g, hvis du ofte bruger gær til dit bagværk. Skal det går hurtigt med at bage, kan du vælge hurtigvirkende tørgær. Bruger du kun gær i ny og næ, giver det mening at købe portionspakninger, som svarer til en almindelig pakke gær. Uåbnet holder de i minimum 1 år.
Køb tørgær her hos Bagebixen, og bliv klar til at bage når som helst.