Honningkagehus
Så blev det endelig december, og hvad er julen uden et ægte honningkagehus? Her får du en opskrift på, hvordan du selv kan lave dit helt eget honningkagehus.
Ingredienser
Honningkagedej
- 400 g. honning
- 235 g. rørsukker
- 235 g. smør
- 10 g. potaske
- 1000 g. mel
- 2 tsk. stødt kanel
- 1 tsk. stødt nellike
- 1 tsk. stødt ingefær
- Udstikkersæt honningkagehus
Sprøjteglasur
- 200 g flormelis
- 36 g æggehvider
- evt. pastafarve
Forslag til pynt
- Dit yndlings slik.
- Krymmel
- Chokolade pynt og perler
- Skumfiduser
Fremgangsmåde
Sådan gør du – Honningkagehus
- Honning, rørsukker og smør koges til en flydende masse.
- Massen afkøles til den er lun.
- Opløs potasken i lidt vand.
- Mel blandes godt sammen med de forskellige krydderier.
- Den flydende masse æltes nu godt sammen med melblandingen.
- Honningkagedejen skal nu hvile natten over i en plastikpose i køleskabet.
- Honningkagedejen rulles nu i en tykkelse på ca. ½ cm. Huset stikkes ud ved hjælp af udstikkersættet.
- De forskellige stykker bages i ovnen ved 200° C i 12-18 min.
Sådan gør du – Sprøjteglasur
- Sigt flormelis, tilsæt æggehvider og evt. pastafarve.
- Rør massen glat.
- Glasuren bør være forholdsvis tyk for at kunne holde sammen på huset.
Sådan gør du – Samling
- De forskellige hus-stykker limes sammen med glasur, så man til sidst får et honningkagehus.
- Lad glasuren tørre godt, før der flyttes på huset.
- Pynt nu huset med glasur, alverdens slik og krymmel.