Hvem elsker ikke de gode gamle TuttiFrutti Bolsjer? Her får du opskriften:
 
Udstyr:
– Gryde
– Silikonemåtte eller teflonvæv
– Sukker termometer (min. 180 grader)
– Handsker
– Saks
– 2 plastspartler 

Grundmasse:
– 225g sukker
– 60g druesukker
– 50g vand

 
Tutti frutti:
– 0,5ml LorAnn tutti frutti aroma
– 1 tsk citronsyre
– Grøn LorAnn bolsjefarve

1. Vej vand, sukker og druesukker af hver for sig
2. Kom vand, sukker og druesukker i en gryde. Pas på ikke at få sukker på grydens kanter.

3. Tænd op under gryden og kog massen ved fuld varme uden omrøring til den er 162 grader celcius. 
4. Hæld den varme bolsjemasse ud på en silikonemåtte og lad den afkøle i 1-2 minutter, til den har sat sig i kanterne.
5. Tilsæt farve (og citronsyre hvis det er frugtbolsjer). Ælt det godt ind i massen ved at folde den med 2 oliesmurte spartler. Fold dernæst bolsjemassen over hinanden ved hjælp af silikonemåtten.Tilsæt smag når bolsjemassen er mindre varm (Så smagsaromaen ikke fordamper). 
6. Når massen er sej og fast, tages den op i hænderne. Den kan nu hives til stænger, som klippes i de ønskede stykker. For at få trekantede bolsjer, vend bolsjestangen en halv omgang hver gang der klippes. 
7. Pak i små fine poser eller lufttæt beholder.