Med Fromagepulver behøver det ikke tage lang tid, eller være besværligt at lave flotte kager med lækkert fyld.
Til en 8-10 personers kage skal du bruge:
- 1 pakke Blodappelsin Fromagepulver
- 500ml piskefløde
- 100ml vand
- Lagkagebunde (opskrift HER)
- 1-2 blodappelsiner til pynt
Start med at lave lagkagebundende. Gerne i en rund bagering ø24. Så har de den rigtige størrelse til bagefter.
Mens bunden køler af, piskes fløden stiv. Fromagepulver og vand piskes sammen, og tilsættes fløden.
I en lidt større bagering (fx. ø26 og evt. beklædt med kagebånd) placeres én bund nederst, og 1/5 af fromagen fordeles jævnt over og helt ud i kanten. herefter følger endnu en bund, fromage, en bund mere og til slut resten af fromagen. Jo hurtigere man klarer dette, jo lettere er det at få en pæn fromage der ikke har "huller".
Herefter stilles køligt indtil fromagen har sat sig helt, og gerne helt frem til serveringen.
TIP: Kagen kan evt. stilles i fryseren for at få den pæneste kant når kagebåndet fjernes.
Til de lidt mere øvede, kan man stille halverede og af-skrallede appelsinskiver rundt i formens kant inden kagen lægges sammen, ligesom på billedet øverst.
Kagen pyntes med flødeskum og/eller blodappelsin gel.
God fornøjelse!
Tjek også vores chokoladefedt og chokoladesmør produkter her: