Det er blevet efterår og koldt i vejret. I denne uge får du derfor en opskrift på en lækker karamel tærte med forskellige ristede nødder. Tærten er perfekt til en kold efterårsaften, hvor der lige skal være lidt lækkert til aftenkaffen.

 

Tærtebunden:

180 g. hvedemel

100 g. lys rørsukker

½ tsk. bagepulver

100 g. smør

 

– Ovnen sættes på 150° C og et tærtefad med en diameter på 24 cm smøres

– Smørret smeltes.

– Mel, rørsukker og bagepulver blandes.

– Det smeltede smør tilsættes blandingen. Der røres rundt i dejen. Dejen skal være smuldrende.

– Dejen fordeles i tærtefadet.

 

Fyld:

1 dåse kondenseret mælk

50 g. brun farin

2 spsk. ahornsirup

1 tsk. vaniljesukker

 

50 g. paranødder

20 g. mandelsplitter

30 g. hasselnødder

 

– Den kondenserede mælk blandes med farin, ahornsirup og vaniljesukker.

– Blandingen hældes ovenpå tærtebunden.

– Drys nu nødder ud på tærten.

– Bag tærten i ca. 60 min.

 

Tærten passer til 8-10 personer.

God bagelyst : )