I denne uge står menuen på den klassiske dessert fløderand. Fløderanden er let at lave og smager himmelsk.
Fløderand:
10 blade husblas
1000 g. piskefløde
100 g. flormelis
1 vaniljestang
· Husblassen sættes i blød i koldt vand.
· En randform fedtes med lidt sprayfedt
· Flæk vaniljestangen og udtag vaniljekornene.
· Sigt flormellissen og kom vaniljekornene i melissen.
· Tilsæt 900 g. piskefløde til flormelissen og pisk fløden let op.
· Varm de resterende 100 g. fløde lidt op.
· Vrid vandet fra husblassen og smelt nu husblassen i mikroovnen.
· Kom husblassen over i den varme fløde og rør rundt i blandingen.
· Husblasblandingen vendes nu sammen med den letpiskede fløde.
· Massen hældes i randformen og sættes på køl.
· Randen vendes ud af formen, når den har sat sig.
· Pynt fløderanden som her med friske brombær i midten samt frysetørrede brombær på toppen. (Se vores udvalg af frysetørrede bær)
God bagelyst : )