Beskrivelse
Skab klassiske julepraliner med et symmetrisk nøddeknækkerhoved inspireret af den traditionelle træfigur. Motivet har høj hat, tydelige øjne og næse, en let snoet moustache, et enkelt tandparti og et spidst skæg. Designet er gjort lidt større end vores normale ChocoStickers, så de karakteristiske detaljer fortsat er praktiske at montere og afmontere.
Bemærk dog at detaljeniveauet gør, at vi kun anbefaler denne til øvede brugere.
Stickeren måler ca. 26.5 x 32.0 mm uden snip. Der er 36 ens stickers på et ark.
ChocoStickers er fremstillet af fødevaregodkendt folie. Folien har ingen klæber, efterlader derfor ingen limrester og er beregnet til engangsbrug. Stickeren er ikke spiselig.
Form anvendt på pralinebilledet: Oval Smooth Chokoladeform, Chocolate World (CW1074).
Brugsvejledning
1. Polér hvert hulrum i chokoladeformen grundigt med vat.
2. Placér ChocoStickeren i formen, og tryk den godt fast med en hård pensel eller vatpind, så luftbobler fjernes.
3. Lad flappen sidde ud over formens kant eller stå lige op i formen, så stickeren let kan fjernes igen.
4. Farv chokoladeformen med farvet kakaosmør med pensel eller airbrush.
5. Fjern ChocoStickeren, gerne med en pincet, og kassér den efter brug.
6. Mal eventuelt med en anden farve kakaosmør dér, hvor stickeren har siddet, og lad farven tørre.
7. Fyld formen med tempereret chokolade, og støb chokoladerne som normalt.
Tip: Brug eventuelt en tynd scriber needle til at fjerne overskydende folie fra motivet, inden stickeren placeres i formen.








Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.