Sådan tempererer du chokolade i mikroovnen
Det med temperering kan være svært, men det er essentielt, hvis du skal støbe dine egne chokoladeskaller i polycarbonatforme – chokoladen vil nemlig ikke slippe formen, hvis den ikke er tempereret korrekt.
Her får du en guide til temperering af chokolade ved brug af podningsmetoden i mikroovnen.
- Total tidsforbrug: ca. 20 min.
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Du starter med at tage 2/3 af den chokolademængde, du skal bruge og smelter den til 45°C. Det er vigtigt, at du varmer chokoladen i små intervaller og rører godt indimellem, så den ikke brænder på.
- Når du har ramt de 45°C, tilsætter du den sidste 1/3 af chokoladen og rører godt, så alt chokoladen bliver opløst, og du ender på arbejdstemperaturen.
- Når du rammer arbejdstemperaturen, er du klar til at støbe dine skaller.
Den optimale arbejdstemperatur for chokolade er således:
– Mørk chokolade: 31°C
– Mælkechokolade: 30°C
– Hvid chokolade: 29°C
Noter
Nødvendigt udstyr:
– Mikroovn
– Tempereringsskål (der tåler mikroovn)
– Digitalt termometer
– Dejskraber