Print
clock clock iconcutlery cutlery iconflag flag iconfolder folder iconinstagram instagram iconpinterest pinterest iconfacebook facebook iconprint print iconsquares squares iconheart heart iconheart solid heart solid icon

Panettone Kage

5 Stars 4 Stars 3 Stars 2 Stars 1 Star

Ingen bedømmelse

Panettone er en traditionel italiensk julekage kendt for sin luftige konsistens og fyld af søde rosiner og kandiseret frugt. Denne bløde, aromatiske kage kræver lidt tålmodighed, men resultatet er en skøn og festlig dessert, perfekt til højtiden.
Man kan med fordel bruge en røremaskine f.eks. ProBaker’en fra Wilfa.

Find det du skal bruge i vores Panettone-kategori.

  • Opskriften giver: 2 Kager af Ø15 cm 1x

Ingredienser

Vægt
  • 6 g Tørgær
  • 550 g Frumenta manitoba Tipo 00
  • 150 g Sukker
  • 290 g Vand
  • 300 g Smør
  • 80 g Flormelis
  • 4 Store æggeblommer
  • 1 Stort æg
  • 7 g Flagesalt
  • Kornene fra en vaniljestang
  • Fint revet skal fra 2 økologiske appelsiner
  • 200 g Kandiseret appelsin, korender, sukat og/eller andet tørret frugt
  • 100 g Lyse rosiner
  • 1 tsk Mørk rom
  • 1 Æg og 2 spsk mælk til pensling
  • En smule flormelis til servering

Fremgangsmåde

Vi har inddelt opskrift i 7 trin – sørg gerne for at læse alle trin igennem inden start.

Trin 1

Du skal bruge:
6 g Tørgær
70 g Frumenta manitoba
15 g Sukker
50 g Vand

Kom ingredienserne i skålen på din røremaskine og rør, indtil de er godt blandet. Dæk skålen med plastfolie, og lad den hæve til dobbelt størrelse, ca. 30-60 min.

Trin 2

Du skal bruge:
100 g Hvedemel
30 g Sukker
60 g Vand
30 g Smør, stuetemperatur

Tilsæt ingredienserne til den hævede dej, og ælt sammen i ca. 5 min. Dæk skålen med plastfolie, og lad den igen hæve til dobbelt størrelse, ca. 30-60 min.

Trin 3

Du skal bruge:
125 g Frumenta Manitoba
50 g Sukker
60 g Vand
30 g Smør, stuetemperatur

Tilsæt ingredienserne til den hævede dej, og ælt sammen i ca. 5 min. Dæk skålen med plastfolie, og lad den igen hæve til dobbelt størrelse, ca. 30-60 min.

Trin 4

Du skal bruge:
200 g Koldt smør
80 g Flormelis

Skær smørret i små tern og bland med flormelis i en skål for sig selv.
Dæk skålen til og stil til side ved stuetemperatur.

Trin 5

Du skal bruge:
250 g Frumenta Manitoba
60 g Sukker
60 g Vand
40 g Smør, stuetemperatur
4 Store æggeblommer
1 Stort æg
7 g Flagesalt

Tilsæt alle ingredienserne til den hævede dej og ælt sammen i ca. 5 minutter. Tag nu din smør og flormelis blanding fra trin 4 og ælt det i lidt efter lidt. Når alt smørret er æltet i, øges hastigheden til middel og æltes i 5-10 minutter, indtil dejen er blank og slipper skålen. Gå nu direkte til trin 6.

Trin 6

Du skal bruge:
Fint revet skal fra 2 økologiske appelsiner
200 g Kandiseret frugt, korinder, sukat og/eller andet tørret frugt
100 g Lyse rosiner
1 tsk Mørk rom

Kom ingredienserne i dejen og ælt sammen ved lav hastighed. Når dejen er homogen og ensartet tag den ud af skålen. Dejen rulles nu ud på et let meldrysset køkkenbord, og stræk den et par gange, som man f.eks. gør med en surdej.

Placer dejen i Panettone-formen, dæk til og lad hvile i 45 minutter. Tag den derefter ud af formen igen og fold den som “en konvolut”, ligesom man gør med en surdej. Se evt. video’en her eller nedenfor.
Drys dejen let med mel, dæk til og lad den hvile på bordet i 30 minutter.

Del nu dejen i to dele og form dem til 2 stramme kugler. Smør/spray to Ø15 cm forme, og læg en cirkel bagepapir i bunden af ​​formene. Lav en lang strimmel bagepapir, der er 5 cm bredere end formens højde. Læg strimlen i formen, og fastgør toppen med en papirclips.

Kom dejen i formene med samlingen nedad.
Dæk til med plastfilm og lad dem hæve til 3 gange størrelse.
Stil dem i en kold/slukket ovn indtil næste morgen.

Det kan være fristende at bage dem efter 3 timer, da de allerede der kan have hævet til dobbelt størrelse. Men vi anbefaler, at du bevarer tålmodigheden og venter til næste morgen og lader dem hæve helt.

Trin 7

Du skal bruge:
1 Æg
2 spsk Mælk
Flormelis til servering

Tag forsigtigt formene ud af ovnen og sæt ovnen på 170 grader over- og undervarme.
Fjern plastikfolien fra forme.
Pisk æg og mælk sammen og pensl toppen af dine ​​panettone kager.

Sæt dine kager lavere end midt i ovnen. De bages i ca. 45 minutter, indtil de er gyldne og giver en hul lyd, når man banker under bunden.

Tag dem ud af formene og stik panettone gafler gennem dine kager, 5 cm fra bunden og hele vejen igennem. Hæng dem på hovedet til de er helt afkølede, ca. 2 timer.
Dette kan f.eks. gøres mellem to stole.

Drys med flormelis og server f.eks. med en kop kaffe eller glögg.

  • Forfatter: Jesper Meilandt-Husted