Opskrift på Rundstykker
Ingredienser
- 3 dl vand, håndvarmt
- 500g hvedemel
- 5g tørgær
- 10g Bage Enzymer
- 10g Hvedesur
- 10g salt
- Birkes
Fremgangsmåde
- Alle ingredienserne blandes, og æltes først 5 minutter ved lavt tempo – gerne i en røremaskine – herefter 5 minutter ved højt tempo.
- Rundstykker vejes af med en vægt på ca. 70g pr. stk., og formes som boller.
- Pensel med vand og dyp rundstykkerne i enten hvid- eller blå birkes, sesam eller hvad du nu har lyst til. Sættes på en plade – gerne en hulplade/hul bageplade da det fordeler varme og damp bedre.
- På et lunt og gerne fugtigt sted skal rundstykkerne hæve i 45 minutter.
- Stil en tom bradepande i bunden af din ovn – medmindre den har dampfunktion. Tænd ovnen på varmluft og 250°C.
- Når ovnen er varm sættes pladen i ovnen. Hæld en kop vand i den varme bradepande i bunden af ovnen. Luk ovnlågen og skru ned på 210°C – stadig varmluft. Bages i ca. 18 minutter, eller til rundstykkerne er flotte gyldne.
Noter
Tip: Rundstykkerne kan bages lidt mindre af og fryses ned til en anden dag. Du kan også genvarme rundstykker dagen efter de er bagt – lige efter de er afkølede skal de i en lukket frysepose. Når de skal varmes igen, skal de lige en tur under den kolde hane, og så have ca. 5 minutter i en forvarmet ovn ved 200°C varmluft. Men brød smager naturligvis bedst på dagen