Beskrivelse
Økologisk Solsikkerugbrød – bageblanding
Bag et saftigt og mildt rugbrød med Valsemøllen Økologisk Solsikkerugbrød – en økologisk bageblanding, der gør det nemt at forkæle familien med hjemmebagt brød i hverdagen.
Blandingen giver et lækkert rugbrød fyldt med hele solsikkekerner, som tilfører både bid og en rund, behagelig smag. Resultatet er et blødt og saftigt rugbrød, der hurtigt bliver en favorit til både madpakken og frokostbordet.
Du skal blot tilsætte vand – både gær og surdej er allerede tilsat, så du er sikret et godt og ensartet resultat hver gang.
Én pakke rækker til ét stort rugbrød med blød krumme og dejlig smag, som holder sig frisk og lækkert i flere dage.
Det skal du bruge:
1 ps. Valsemøllen Økologisk Solsikkerugbrød (inkl. gær)
6 dl vand, lidt varmere end lunkent (ca. 35 °C)
En rugbrødsform på 2,6 liter
Sådan gør du:
Hæld posens indhold i en skål, og tilsæt vand.
Ælt dejen i mindst 10 minutter, gerne 20 minutter, i en røremaskine ved laveste hastighed eller med en håndmixer med dejkroge på mellemtrin. Dejen skal være cremet og ensartet.
Kom dejen i en smurt form (2,6 l), og glat overfladen. Dæk med et klæde og lad hæve i 40–60 minutter ved stuetemperatur.
Bag rugbrødet nederst i ovnen ved 200 °C (varmluft 175 °C) i ca. 60 minutter.
Tag brødet ud af formen og lad det køle helt af, før du skærer i det.
TIP: Sådan opbevarer du rugbrød bedst
Lad rugbrødet køle helt af, før du pakker det ind. Opbevar det ved stuetemperatur i en tætlukket pose, og skær kun af brødet, når du skal bruge det, så mindsker du udtørring og bevarer saftigheden.
Du kan også fryse rugbrødet, enten i skiver eller helt, så har du altid frisk rugbrød klar. Det kan holde sig 4–5 måneder i fryseren.
Pose med 900g








Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.