Levering: 1-2 hverdage - Gratis fragt til postbutik på alle ordre over 699,00 - ellers kun 39,95
Super kundeservice

Super kundeservice

Sikker betaling

Sikker betaling

Hurtig levering

Hurtig levering

GLS / Postnord

Andrey Dubovik Chokoladeform, Chocolate World

Pris: Kr.149,95


Levering: 1-2 hverdage - Gratis fragt til postbutik på alle ordre over 699,00 - ellers kun 39,95

14 på lager (flere kan bestilles - læs mere)

Varenummer (SKU): CW1921 Kategorier: , ,

Beskrivelse

Professionel chokoladeform fra belgiske Chocolate World.
Fremstillet i førsteklasses kvalitets polycarbonat.
God til fyldte chokolader.

Bagedystdeltager Kirsten Thur har lavet et fantastisk flot bud på hvordan formen kan dekoreres, samt hvilket fyld der passer godt til – værsgo, til dig fra BageBixen.dk, i samarbejde med Kirsten Thur 🙂

Før du går i gang:

For at få de flotte blanke chokolader er det vigtigt at pudse dine forme med vat.

Derefter skal kakaosmør tempereres, smelt det forsigtigt mellem 40-50 grader og tilføj 1/3 usmeltet kakaosmør. Massen skal være 31 grader for at være tempereret sigt eventuelle klumper fra. Tag så din tempererede kakaosmør og dyp vatrondellen i og smør et tynd lag i din form og stil til side. Når formen ligner den er dugget helt til er den klar!


Du finder god støbechokolade lige HER
Chokoladefarver HER
Fedtopløselige farver HER
Kakaosmør HER


Dekorer formen:

Til denne form bruges chokoladefarverne rød, gul, og hvid på flaske og orange og hvid fedtopløslig farvepulver som også kan købes på hjemmesiden. Pulverfarven hvid bruges til at gøre den røde, lyserød og den gule mere pastel. Når du er færdig med at bruge den gule tilføjer du blot den orange pulverfarve for at få den orange pastel, det kan dog være nødvendigt at tilføje mere gul væske, du blander derfor til farven passer.

 

Tag nu en ny opvaske svamp og klip den gule del i størrelser der passer til hullerne i formen.

Så begynder det sjove. Du tager nu først den lyserøde og dypper ned i formen. Pas på med ikke at komme for meget i da de andre farver også skal have plads. Inden du skifter til en ny farve er det vigtigt at den første farve har sat sig. Du kan derfor med fordel lige komme formen i køleskabet 1 minuts tid. Efter den lyserøde bruges den gule, så orange og til sidst skal den hvide dække alle huller der måtte være. Når farverne har sat sig støbes chokoladeskallerne.

 

Dette gøres ved at smelte 400g mørk chokolade og 40g kakaosmør over vandbad. Din chokolademasse skal nå 46 grader inden du poder (altså tilføjer usmeltet) chokolade til din masse er 29 grader, hvorefter du varmer den op til 32 grader. Denne mængde er nok til 1 form. Fyld din form med tempereret chokolade, bank den forsigtigt i bordet for at få eventuelle luftbobler ud og vend derefter formen på hovedet ned i skålen med chokolade og skrab den ren. Lad nu formen ligge på køkkenbordet til chokoladen har sat sig. Det er nu tid til at lave fyldet. Men hold din tempererede chokolade i temperatur under hele forløbet så du ikke skal starte forfra.

 

Kaffe Karamel:

  • 3 dl sukker
  • 3 dl vand
  • 125 g sukker
  • 125 g fløde
  • 30 g smør
  • 108 g lys chokolade
  • 2-3 tsk af din yndlings nes-kaffe ( ja du kan også bruge de specielle nes-kaffer som har orange eller hasselnødsmag dog ville jeg foreslå at tilføje en ekstra tsk)

 

  • Til din karamel skal sukkeret smeltes langsomt i en gryde – det tager ca. 10 minutter ved middel varme.
  • Varm fløden med nes-kaffe op, og hæld den lidt efter lidt i det smeltede sukker. Giv den et opkog og stil den til side, så den kan køle ned til 40 grader.
  • Tilføj her smørret. Vej massen – du skal nemlig have tilsvarende vægt i smeltet utempereret chokolade.
  • Hæld så karamellen over chokoladen.
  • Når massen er under 29 grader kan den med en sprøjtepose fyldes i formen ca. til 1mm fra kanten.
  • Stil formen i køleskabet maks 10 minutter mens du får styr på din tempererede chokolade og kom den i en sprøjtepose.
  • Luk alle skallerne og skrab formen ren.
  • Stil formen til side til chokoladen har sat sig og kan vendes ud af formen.

Tekniske data om formen:
Vægt pr. færdig chokolade: 10,5 g
Hver chokolade måler: 36,5×27,5×16,5 mm
Fordybninger: 3 x 7 huller
Formens totale størrelse: 275x135x24 mm
Type af form: Almindelig*

*Forskellige typer af forme:

Magnetisk: Disse forme har en aftagelig bagplade af metal, hvor i der kan indsættes et transfersheet til overførelse af print til chokladen

Dobbeltform: Disse forme kan bruges hver for sig, eller i par for at danne en 3D figur uden nogen flad side. Man kan bruge clips til at holde dobeltforme sammen. Dobbeltforme købes hver for sig.

Almindelige: Helt almindelige forme til støb af fyldte chokolader m.m.

Specialform: 3D forme, ofte med magneter til at holde sammen på formen

Yderligere information

Vægt 0,29 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

FÅ EN E-MAIL NÅR VAREN ER PÅ LAGER IGEN! Vi giver dig besked når dette produkt kommer på lager igen. Vi sender dig en email på den adresse som du skriver nedenfor.
Email Antal Vi deler ikke din adresse med nogen andre, men du giver tilladelse til at vi må sende dig emailen med besked om at produktet er tilbage på lager.