Sunde Bananpandekager

Ingredienser
- 250 g banan uden skræl
- 125 g hvedemel
- 10 g bagepulver
- 2 g salt
- 1 æg
- 250 g mælk
- 30 g neutral olie
- 1 knivspids vaniljepulver
- Olie til stegning
Disse sunde bananpandekager er et oplagt valg, når du ønsker noget sødt og lækkert uden at tilsætte raffineret sukker.
Den naturlige sødme fra modne bananer giver pandekagerne masser af smag, mens æg, mælk og en smule olie sikrer en blød og saftig konsistens.
De egner sig perfekt som morgenmad, brunch eller en let dessert og kan nemt serveres med friske bær, yoghurt eller nøddesmør.
En enkel opskrift med få ingredienser, som både børn og voksne vil nyde – og som er nem at lave i en travl hverdag.
- Opskriften giver: Ca 20 pandekager 1x
Fremgangsmåde
- Vej alle ingredienserne af.
- Mos bananerne grundigt i en røreskål, til de er helt uden klumper.
- Tilsæt æg og mælk, og pisk det sammen med bananerne.
- Rør hvedemel, bagepulver, salt og vaniljepulver i dejen, til den er glat.
- Tilsæt olien og rør kort, til den er jævnt fordelt.
- Varm din pandekagepande op ved middel varme og pensel den let med olie.
- Tilsæt dejen på panden – brug øseskeen til at portionere fine store banan-pandekager med en diameter på ca Ø10 cm. De flyder selv ud så panden skal ikke drejes rundt.
- Hold afstand mellem pandekagerne på panden, da flyder godt ud-
- Bananpandekagerne skal vendes når de bobler på overfladen. Brug en pandekagevender til at vende pandekagen.
- Steg pandekagerne gyldne på begge sider, til de er gennembagte og let slipper panden.





