Super kundeservice
Sikker betaling
Hurtig levering
Vi fører Danmarks (måske) største udvalg af chokoladeforme. Vi er specialiserede i silikone chokoladeforme og professionelle chokoladeforme i plast.
Plastformene er typisk dem de professionelle bruger. De giver et utroligt flot blankt resultat, og er chokoladen tempereret korrekt, slipper de let formen.
Silikoneforme har den fordel at de er en del billigere. Chokolade silikoneformene slipper også den færdige chokolade rigtigt let – også selvom den ikke er tempereret helt korrekt. Silikoneformene er derfor gode til begyndere og børn.
Hos Bagebixen har vi et kæmpe udvalg af chokoladeforme. Vi har både professionelle chokoladeforme i hård plast, forme i polycarbonat, magnetforme og chokoladeforme i silikone. Læs mere om de forskellige typer, og hvad du kan bruge dem til her.
Professionelle chokoladeforme i plast
Hvis kun det bedste resultatet er godt nok, skal du bruge chokoladeforme i plast. Den hårde plast giver et professionelt og skarpt resultat hver gang. Du kan få vores forme i plast i mange forskellige udformninger, der giver flotte og kreative former til chokoladen.
Med disse forme skal du være opmærksom på, at chokoladen bliver tempereret korrekt, ellers bliver den rigtig svær at få ud af formen igen.
Sørg for at skrabe alt overskydende chokolade af. Fordi formen er i hård plast, er det nemt at gøre uden at spilde chokoladen. Du kan skrabe det overskydende chokolade ned i en pose eller på et skærebræt - så kan du gemme det og bruge det til næste gang, du skal lave fyldte chokolader.
Formene bliver typisk nemmere at arbejde med, jo flere gange de bliver brugt. Det skyldes, at der sidder rester af kakaosmør i formen, som gør det nemmere for chokoladen at slippe. Så tvivl ej, hvis du har problemer den første gang.
Du må helst ikke vaske formen i opvaskemaskinen eller med sæbe. Det bedste du kan gøre for dine chokoladeforme i plast, er at vaske dem med varmt vand.
For det bedste resultat kan du med fordel tørre formene af inden brug, for at sikre dig, at der ikke sidder små rester af kalk fra vandet, som kan sætte sig på chokoladen. Det kan du gøre med et viskestykke, et stykke køkkenrulle eller vat.
Vores forme i silikone er perfekte til hobbybageren eller nybegynderen. Silikoneformene er en billigere løsning, og samtidig er de også nemmere, hvis du ikke altid rammer tempereringen perfekt. Silikoneformens bløde overflade gør det nemlig muligt at trykke chokoladerne ud. Du kan altså få fine chokolader, selvom chokoladen ikke er tempereret helt korrekt. Derfor er disse forme helt perfekte, hvis du har børnene med i køkkenet.
Med vores store udvalg af magnetforme er det kun fantasien, der sætter grænser! Magnetformene til chokolade gør det muligt at bruge transfersheets direkte i formen, når du støber chokoladen. Med transfersheets kan du lave et utal af fine mønstre direkte på dine chokolader.
Hvis du brænder for bæredygtighed, kan du med fordel købe chokoladeforme fra Green Line. Green Line er en serie fra Chocolate World, og alle produkterne er lavet af 100% genanvendt polycarbonat. Disse chokoladeforme er også i hård plast, og de giver derfor blanke og skarpe chokolader.
Chokoladeformene er det vigtigste udstyr at have, når du skal lave fyldte chokolader. Men der findes mange andre redskaber, som gør det både nemmere og sjovere at lave chokolade. Hvis det er første gang, du kaster dig ud i hjemmelavede chokolader, kan det være svært at finde ud af, hvad du har brug for. Som en lille hjælp har vi samlet de vigtigste elementer her:
Chokoladeform i enten plast, polycarbonat eller silikone.
Skrabeblad til at skrabe den overskydende chokolade af.
Et digitalt termometer til at måle temperaturen. Det er vigtigt, at termometret måler præcist, for at tempereringen kan lykkes.
Chokolade - her er Callebaut og Valhrona populære valg.
Hvis du allerede har basistingene på lager, kan det være på tide at udvide sortimentet. Du kan eksempelvis anskaffe dig en chokoladedispenser eller sprøjteposer, som gør det nemmere at fordele chokoladen i formene. Hvis du har lyst til at udfordre dig selv med at lave fine prints og mønstre på dine chokolader, kan du gøre det ved hjælp af transfersheets. Chokolade er den perfekte venindegave, og du kan nemt forvandle dine hjemmelavede chokolader til den fineste gave ved at pakke det ind i en pæn emballage.
Husk at du altid er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Vi giver gerne råd og vejledning til køb af tilbehør. Du kan kontakte os via kontaktformularen på hjemmesiden. På Bagebixen.dk har vi udover chokoladeforme også et stort udvalg af chokolade - du kan på Bagebixen bl.a. købe chokolade af højeste kvalitet fra Callebaut.