
American Cookies
Så behøver du ikke lede længere – vi gi’r dig hermed den absolut bedste opskrift på ægte American Cookies – altså hvis vi selv skal sige det 🙂
Vi anbefaler 100g mælkechokolade, 50g mørk chokolade og 50g hvid chokolade
- Opskriften giver: Ca. 12 Cookies
Ingredienser
150g Brun farin100g Sukker
150g Blødt smør
1 æg (str. M)
250g Hvedemel
5g Bagepulver (1 tsk.)
3g Natron (½ tsk.)
5g Vaniljesukker (1 tsk.)
6g groft salt (1 tsk.)
200g chokolade
Fremgangsmåde
Brun farin, sukker, smør, æg, salt og vaniljesukker piskes med dejkrogene på en elpisker.
Mel, bagepulver og natron blandes godt sammen i en anden skål, og sigtes lidt ad gangen ned i massen mens der røres ved lav hastighed – og kun lige til massen er rørt sammen. Det er vigtigt ikke at piske for meget eller hurtigt, da vi ikke ønsker at danne glutennet i dejen.
Vend chokoladeknapperne i, og dæk skålen til med husholdningsfilm.
Massen skal nu stå i køleskabet i mindst 1 time.
Tænd ovnen på 175°C almindelig ovn (ikke varmluft).
Vej dejen af i portioner på 75g, og tril dem til runde kugler. Det bliver til 12 kugler i alt.
Sæt kuglerne på en almindelig bageplade, beklædt med bagepapir. Der kan være 6 kugler på hver plade, og der skal være god afstand.
Dine American Cookies skal nu bages i 17-18 minutter – så bliver de dejligt chewy i midten, og sprøde i kanten. Ønsker du bløde cookies skal de have 1-2 minutter mindre, og ønsker du dem sprøde hele vejen igennem skal de have et par minutter længere.
Efter afbagning skal dine American Cookies afkøle på en rist.
Cookies opbevares bedst i en lufttæt beholder.
TIP: Ønsker du dine cookies i halv størrelse, kan du veje dem af til 35g – så skal de blot have ca. 14 minutter ved samme temperatur.
TIP TIP: Frys dejen ned i kugler og tag dem op en halv time før – bag dem ved samme temperatur som normalt.