Super kundeservice
Sikker betaling
Hurtig levering
Viser 61–80 af 455 resultater
Viser 61–80 af 455 resultater
Silikomart forme til kager
Med de flotte forme fra Silikomart kan du lave de mest kreative kager. Uanset om du er til cupcakes, portionsanrettede kager eller tærter, kan du finde en form, der passer.
Silikomart har naturligvis også klassiske runde former og firkantede former, som kan erstatte din normale bradepande eller springform. Fordelene ved silikoneforme er, at de ikke behøver at blive smurt, de slipper nemt og er lette at få kagen ud af. Samtidig vejer formen ikke særlig meget, og de fylder ikke meget i skabet.
Du kan også lave pynten på din kage med formene fra Silikomart. Måske har du set billeder af kager med flotte spiraler på toppen og undret dig over, hvordan man kan få så skarpt et resultat? Med Silikomarts forme bliver det nemt at lave alverdens udsmykninger, som ser professionelle ud.
Lav moussekage med formene fra Silikomart
Der, hvor formene virkelig kommer til sin ret, er i flotte moussekager med flere lag. Mousser skal typisk fryses, og derfor er Silikomarts forme oplagt at bruge. Der findes et utal af forskellige former til moussekager. Du kan også få forme til at lave ‘inserts’, som er et indlæg, du kan støbe ind i en moussekage. Indlægget kan bestå af en kagebund, gele, en mousse eller en kombi af flere dele. Med indlægsformene er det nemt at lave imponerende kager med spændende lag, som viser sig, når du skærer et stykke.
Silikoneforme til chokolade
Silikomart har også et stort udvalg af chokoladeforme. Silikoneforme til chokolade er især en god ide, hvis du ikke har lyst til at temperere dine chokolader, eller hvis du bare vil være sikker på, at du altid kan få dine chokolader ud af formen.
Perfekte brød med forme fra Silikomart
Silikomart er ikke kun egnet til det søde køkken. De har nemlig også lavet et stort udvalg af brødforme. Uanset om du vil bage burgerboller, franskbrød, foccacia eller baguettes, er du nemlig sikret et godt resultat med formene. De har nemlig små lufthuller, som sørger for at varmen ikke skaber kondensering i formen. Det sikrer, at dine brød bliver sprøde og gyldne og får en jævn afbagning.
Tips til at få flotte resultater med dine silikoneforme
Formene fra Silikomart er nemme at bruge og giver flotte resultater hver gang. Der er dog nogle enkelte ting, du kan gøre, for at gøre arbejdet med silikoneformene endnu nemmere. Vi har samlet et par tips til dig herunder:
For at få en jævn og flot overflade på din dessert eller kage, kan du banke formen let ned i bordet, når du har fyldt den op. Det sikrer, at der ikke kommer lufthuller i formen, og at overfladen bliver jævn.
Hvis du laver moussekage, så sørg for at den er helt gennemfrosen, inden du tager den ud af formene. Hvis ikke den er det, kan du risikere at lave mærker på kagen, idet du fjerner den fra formen.
Du kan med fordel sætte silikoneformen på en hård overflade, inden du sætter den i ovnen, i køleskabet eller fryseren. Når formen er fyldt op med enten dej, mousse eller is, kan den være svær at flytte på. Hvis formen skal i fryseren, kan du bruge et skærebræt eller en anden overflade, som kan tåle at komme i fryseren.
God fornøjelse med dine nye silikoneforme. Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.