Som lovet i sidste uge kommer her en opskrift på lækre fyldte chokolader med pebermyntecreme. Chokoladerne er lavet ved hjælp af vores nye professionelle chokoladeforme. Desuden har vi anvendt airbrush, chokoladefarve og glitterstøv til fine detaljer på chokoladerne.
Pebermyntecreme (15-18 stk):
120 g. flormelis
4 spsk. pasteuriserede æggehvider
Et par dråber pebermyntearoma
– Rør flormelis og de pasteuriserede æggehvider godt sammen.
-Tilsæt pebermyntearomaen og lad cremen stå og trække lidt.
Pyntning af chokolader:
Til pyntning af chokoladerne er der her brugt en airbrush, chokoladefarve samt guldstøv.
– Airbrushen fyldes med guld chokoladefarve, (farven skal opvarmes til maks 40° C for at blive flydende) og chokoladeformens hulninger sprayes nu med farven. Farven skal herefter have lov til lige at sætte sig.
– Når farven er tør, pensles der med guldstøv i chokoladeformens hulninger.
– Formen er nu klar til at blive fyldt med chokolade.
Fyldte chokolader:
Mørk chokolade
– Temperer den mørke chokolade.
– Hæld chokoladen op i den professionelle chokoladeform. Formen skal være helt fyldt. Skrab det overskydende chokolade af og bank så på formen, så der ikke kommer lufthuller i chokoladen.
– Vend chokoladeformen på hovedet, så det overskydende chokolade ryger tilbage i skålen med smeltet chokolade.
– Skrab igen overfladen på formen ren.
– Stil formen på køl i 5-10 min. Nu haves en chokoladeskal.
– Fyld skallen med pebermyntecreme, men husk at stoppe 2-3 mm. før kanten, da skallen skal lukkes med chokolade.
– Lad cremen sætte sig og luk herefter skallen af med et lag af chokolade. Formen skrabes igen ren, så man får en jævn overflade på chokoladerne. Sæt formen i køleskab i 5-10 min, så chokoladen lige kan sætte sig.
– Nu kan de fyldte chokolader vendes ud af formen.
God fornøjelse : )