Fremgangsmåde
Macaron-bunde:
- Bland mandelmel og flormelis og sigt herefter blandingen.
- Pisk æggehviderne næsten stive – tilsæt så sukkeret og pisk massen helt stiv.
- Tilsæt farve til mandelmassen og vend så massen i den piskede marengs ved hjælp af en dejskraber. Massen skal have en konsistens, hvor den er lettere flydende.
- Fyld massen i en sprøjtepose med en glat tyl og sprøjt bunde ud på et bagepapir, som er ca. 3 cm i diameter, og som har en højde på 3-4 mm. Du kan med fordel bruge en macaron bagemåtte i silikone, til at få perfekte resultater.
- Nu skal kagerne tørre på papiret i ca. 45 min, så der dannes en hinde på overfladen af kagerne, inden de bages.
- Kagerne kan nu stilles i ovnen i ca. 15 min ved 150° C. Du kan tjekke om dine kager er færdige ved at løfte en kage – slipper de bagepapiret, er de færdige.
- Bundene stilles nu til afkøling.
Solbærcreme:
- Solbærrene blendes og massen sigtes for at fjerne skind og kerner. I alt skal man opnå 50 g. solbær.
- Den hvide chokolade deles i små stykker, og alle ingredienserne blandes nu i en gryde. Varm gryden op og rør rundt i massen, indtil der fås en fin glat creme.
- Stil nu cremen i køleskab i et par timer. Når cremen har en tilpas tykkelse kommes den i en sprøjtepose, og cremen sprøjtes så ud på de bagte macarons-bunde, som lægges sammen to og to.
Noter
God bagelyst : )
