Print

Halloween Chokolademousse

5 Stars 4 Stars 3 Stars 2 Stars 1 Star

Ingen bedømmelse

Ingredienser

2 Blade husblas

150g Mælkechokolade

50g Mørk chokolade

1 Knivspids flagesalt

1 dl Mælk

1/2 spsk Sukker

2 dl Flødeskum

5 oreo-kiks

Nogle spiselige blomster eller små søde sager

Chokoladekiks til gravsten

Lidt smeltet mørk chokolade til gravsten, ca. 50 g. 

Skal halloween festen være ekstra uhyggelig, så skal du lave denne kirkegårds inspireret chokolade mousse.

Fremgangsmåde

Læg husblassen i rigeligt koldt vand. Hak mælkechokoladen og den mørke chokolade fint, og læg dem i en skål. Drys med flagesalt.

Varm mælk og sukker op, indtil mælken ryger. Tag gryden af varmen, tag husblassen op af vandet, og klem vandet ud af den. Tilsæt mælken, og rør, indtil husblassen er helt opløst. Hæld den stadig varme mælk over chokoladen. Lad det stå i et par minutter, før du rører, indtil al chokoladen er smeltet ned i mælken. Afkøl til stuetemperatur.

Pisk fløden til bløde toppe med en håndmikser eller en proba. Vend derefter fløden i den smeltede chokolade. Hæld chokolademoussen i portionsglas. Stil dem i køleskabet i mindst 1 time, indtil chokolademoussen har sat sig.

Pynt:

Knus oreokiksene i en foodprocessor eller med en kagerulle til spiselig “jord”. Skriv med mørk chokolade på chokoladekiksene, og lad dem stå i køleskabet, til chokoladen er stivnet. Stik en lille kiks ned i hver mousse for at lave små gravsten. Drys lidt oreo-“jord” foran hver gravsten, og pynt med nogle spiselige blomster eller slik.

 

  • Forfatter: Jesper Meilandt-Husted
FÅ EN E-MAIL NÅR VAREN ER PÅ LAGER IGEN! Vi giver dig besked når dette produkt kommer på lager igen. Vi sender dig en email på den adresse som du skriver nedenfor.
Email Antal Vi deler ikke din adresse med nogen andre, men du giver tilladelse til at vi må sende dig emailen med besked om at produktet er tilbage på lager.