Super kundeservice
Sikker betaling
Hurtig levering
Viser 61–80 af 261 resultater
Viser 61–80 af 261 resultater
Ispinde er den perfekte sommer snack, og især i børnefamilier er det et hit at have fryseren fyldt med ispinde. Når du skal lave ispinde, er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Du kan lave ispinde af sodavand, lemonade og saftevand, eller du kan kaste dig ud i at lave sorbet- eller flødeis.
Med vores isforme kan du nemt lave din egen version af den populære Magnum is. Støb isen i formen og dyp den i chokolade, når den er frosset. Prøv med nye og spændende smagskombinationer, som eksempelvis jordbæris med overtræk af hvid chokolade.
Hvis du gerne vil lave ispinde i sjove og kreative former, er der massere af muligheder for det. Med vores store udvalg af forme kan eksempelvis lave fine hjerteformede ispinde, eller is der har samme form som den klassiske Twister. Vores isforme findes også i forskellige størrelser, og mange af dem findes både i en standard størrelse og en mini version. Mini isforme er perfekte til de små eller til at stille sukkertrangen.
Når vi taler om isforme, tænker mange automatiske på de klassiske ispinde. Det er dog også oplagt at bruge isforme til at lave flotte og kreative isdesserter. Med små isforme kan du lave portionsanrettede desserter til dine gæster. Hos Bagebixen har vi et kæmpe udvalg af silikoneforme fra italienske Silikomart, som kan bruges til både kage og is. Formene kan både tåle ovn og fryser.
Isformene fås i et utal af forskellige versioner. Der er både mere klassiske former, såsom cirkelformet eller firkantet, men du finder også et stort udvalg af kreative og sjove former. Med isformene er det muligt at fremtrylle desserter, der ser lækre og professionelle ud.
Isformene kan også bruges, hvis du vil lave en anderledes islagkage. I stedet for at lave islagkagen i en klassisk springform, kan du vælge en silikoneform. Hvis du ønsker at have en kagebund i islagkagen, fylder du først iscremen i formen, og derefter lægger du den færdigbagte bund på. Sørg for at du ikke fylder formen helt op med is, men at der er ca 1-2 cm til kanten, afhængigt af hvor tyk en kagebund du vil have i.
Når du vælger isforme i silikone, får du en form, der er nem at bruge. Det er nemt at få isen ud af formen, og formen er også nem at rengøre. Silikoneformene er nemme at opbevare, og de kan både bruges til bagning og som isforme.
Isformene kan også bruges til meget mere end bare is og kager. Hvis du er vild med iskaffe, kan du fryse færdigbrygget kaffe ned i en form til ispinde. Når trangen til en iskaffe melder sig, kan du blot tage en “kaffe-ispind” op af fryseren og lade den tø op i et glas mælk.
Du kan også bruge isformene til at lave store isterninger, som egner sig perfekt til vandkarafler. Hvis du er til vand med smag, kan du sagtens fryse citron, mynte eller bær ned i isterninger. Så er der iskoldt vand med smag til de varme sommerdage.
At lave hjemmelavede ispinde er overraskende nemt, og selv uden meget erfaring i køkkenet, kan du få de flotteste resultater. Vi har fundet et par tips til dig, som gør dine ispinde endnu flottere og mere kreative:
Når isen er fyldt i formene kan du med banke formen kontrolleret ned i bordet et par gange. Det sikrer, at isen er jævnt fordelt, og at der ikke kommer luftbobler i formen.
Hvis du vil lave flerfarvet is, skal du fylde formen gradvist. Fyld den eksempelvis først halvvejs op med én type is, og når denne har sat sig, kan du fylde den anden halvdel op med en anden slags is.
Hvis du laver sodavandsis, kan du nemt pifte udseendet op ved at lægge en skive frugt nederst i formen.
Lav et spændende chokoladeovertræk til dine ispinde ved at farve chokoladen i en eller flere flotte farver. Du kan også pynte de overtrukne is med forskellige toppings - men vær hurtig, for chokoladen størkner lynhurtigt på de kolde is.