Levering: 1-2 hverdage - Gratis fragt til postbutik på alle ordre over 600,00 - ellers kun 39,95
Super kundeservice

Super kundeservice

Sikker betaling

Sikker betaling

Hurtig levering

Hurtig levering

GLS / Postnord

Kransekage

Viser 21–23 af 23 resultater

Viser 21–23 af 23 resultater

Kransekagens historie

Kransekagen eller overflødighedshornet, som var starten på kransekagen, har sin begyndelse for flere tusinde år siden. Nogle mener, at den spæde start rækker tilbage til den antikke græske mytologi, hvor hornet var symbol på frugtbarhed og overflod, og at det forsynede sin ejer med ubegrænset mad og drikke. Andre mener, at historien om kransekagen opstod i det gamle Persien, som nu er Iran. Inden marcipanen gik af mode i Mellemøsten, bagte de lokale småkager af den for at have til dagen og vejen.

En københavnsk konditor fandt i 1700-tallet på at rulle marcipanen aflang, samle dejen i ringe og stable dem som et tårn. Efterfølgende er det blevet en meget populær kage, der ofte står på bordet til højtider. Siden da er den set dekoreret på mange forskellige måder, ligesom den også pyntes mere specifikt til den konkrete anledning.

Hjemmelavet kransekage

Til særlige lejligheder er det ekstra sjovt, at kransekagen er hjemmebagt og ikke hjemmebragt. Endnu bedre er, hvis der er mere tilbage dagen efter, hvor den smager af endnu mere.

Den er tidsløs, nem at lave, og så smager den forrygende. Den kan laves i traditionel forstand, men den kan også piftes op med alt fra lakrids til hyldeblomst. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Vi har lavet en opskrift, som du finder nedenfor. Den kan også bruges til kransekagestænger, overflødighedshorn eller små kransekager.
Det skal du bruge:
500 g marcipan

100 gram mandler

200 g sukker

1 dl pasteuriserede æggehvide

Sådan gør du:

Mandler og sukker blendes godt sammen, så mandlerne bliver finthakkede. Kom æggehviden i blenderen lidt efter lidt og blend, så massen bliver tyk. Det kan tage nogle minutter, før sukkeret bliver opløst i æggehviden, så hav tålmodighed.
Ælt massen sammen. Du kan både gøre det med en maskine eller i hænderne. Kom massen i en plastikpose og læg den et koldt sted i mindst en time og gerne flere dage. Massen kan også fryses ned.
Vej massen af i stykker á 220 gram. Rul massen ud i pølser på 60 centimeter. Mål kransekagen op i stykker. Det mindste stykke skal være otte centimeter. Til hvert stykke lægges 2,5 centimeter. Det næste stykke skal altså være 10,5 cm, 13, cm, 15,5 cm og så videre. Når du har rullet dejen ud, skal du presse blidt på den ene side af pølsen, så den bliver spids og får den karakteristiske kransekageform.
Saml dejen til ringe og læg dem på en bageplade med bagepapir. Husk og lav en lille kugle som top, hvis det ønskes.
Fordel stykkerne på pladen. Et godt råd er at sætte en ekstra bageplade nederst i ovnen, så der kommer mindre varme nedefra.
Sæt dem i ovnen og bag ved 210 grader varm ovn - uden varmluft. Kig til dem efter 10-12 minutter og vend pladen, hvis din ovn bager mere i den ene side end i den anden. Kransekagen skal have farve, men ikke være for blød. Hvis stykkerne bliver meget mørke i bunden, skal du sætte to ekstra bageplader ind næste gang.
Når de er bagt færdige, skal de køle helt af, inden glasuren lægges.

TIP: Med vores kransekagetylle eller kransekageforme kan du få en mere rund og jævn overflade.
Sprøjteglasur:
75 gram sukker

30 gram pasteuriserede æg

Sukker og æggehvider piskes til det er helt hvidt og luftig i konsistensen. En håndmikser hjælper dig godt på vej. Glasuren skal være så flydende, at du kan sprøjte den, men den må heller ikke flyde sammen. Brug vores sprøjteposer, som gør det nemmere for dig at lægge glasuren på. På den måde får du det bedste resultat.

Hvis du tildækker kransekagen og sætter den på køl, kan den holde sig i op til fem dage.

Kransekagetilbehør

Hos BageBixen gør vi det nemmere for dig at komme i køkkenet. Med det rette udstyr til den rette pris er det en sand fornøjelse at udforske kendte som ukendte bageevner. Vores store udvalg af kagetilbehør, udstyr og råvarer finder du på BageBixen.dk.

Vores sprøjteposer findes både som engangsposer og som bomuldsposer, der kan genanvendes og derfor er gode for miljøet. Vi har også pynt til forskellige højtider, og du kan derfor handle pynt hos os til din næste fest til alle temaer og anledninger.

FÅ EN E-MAIL NÅR VAREN ER PÅ LAGER IGEN! Vi giver dig besked når dette produkt kommer på lager igen. Vi sender dig en email på den adresse som du skriver nedenfor.
Email Antal Vi deler ikke din adresse med nogen andre, men du giver tilladelse til at vi må sende dig emailen med besked om at produktet er tilbage på lager.
product categoryy