Levering: 1-2 hverdage - Gratis fragt til postbutik på alle ordre over 600,00 - ellers kun 39,95
Super kundeservice

Super kundeservice

Sikker betaling

Sikker betaling

Hurtig levering

Hurtig levering

GLS / Postnord

Bolsjer & Søde Sager

Lav selv bolsjer og søde sager
Det er overraskende nemt og sjovt at lave sine egne bolsjer – i lige præcis din yndlingssmag. Bolsjekogning er en sjov og hyggelig aktivitet for hele familien. Vil du rigtig nørde igennem med flotte farver, smagsvarianter og avancerede mønstre, har vi også specialudstyret til dig.

Du kan nemt lave flotte, sprøde og lækre bolsjer til højtider og fester – eller bare til lørdagshyggen. Udstyret til bolsjekogning kan selvfølgelig også benyttes til at lave andre søde sager som vingummi, lakrids og karameller.

Bolsjestartsæt i størrelse S, M L og luxus
Vi har gjort det ekstra nemt for dig og samlet bolsjestartsæt i flere størrelser, så de matcher ambitionsniveauet. I et lille sæt får du det basale udstyr med farve og aroma til én slags bolsjer - og selvfølgelig vores nemme grundopskrift. I de større startsæt får du flere farver og aromaer og ekstraudstyr til at give de hjemmelavede søde sager et professionelt pift. Se under de enkelte pakke for præcist indhold.

Uanset om du køber en lille eller stor bolsjepakke, er vores silikonebolsjemåtter i en solid og kraftig varmebestandig kvalitet - og ikke tyndt væv. De rigtige bolsjemåtter ligger fast på bordet og er langt nemmere og sikrere at arbejde med.

Til alle sæt skal du selv købe almindeligt sukker. Derudover skal der også bruges vand og evt. smagsneutral olie, samt almindelige køkkenredskaber.
Værktøj til bolsjekogning
Vil du bare helst selv sammensætte din egen pakke? Eller mangler du bare lige en ny form og et par handsker og en lidt større måtte eller… Her er meget der kan friste og du finder sukkertermometre, varmebestandige bolsjemåtter og bolsjehandsker, flotte forme, spartler, og pipetter. Vi har også slikpapir og slikposer så du kan pakke dine søde sager professionelt ind - perfekt som gave til gæsterne til børnefødselsdag, konfirmation eller andre fester.
Silikoneforme til flotte bolsjer
Vores silikoneforme til bolsjer og andre søde sager gør det enkelt at skabe flotte godter. Formene kan også bruges til vingummier, chokolade og mange andre søde sager. Silikonen er nem at få de søde sager ud af og let at gøre ren. Desuden kan den tåle høje temperaturer.
Aroma, farve og ingredienser til bolsjekoging
Vores flydende farve og aroma er ekstra koncentreret og er velegnet til farvning og smagssætning af mange slags søde sager, glasur og frosting, kagedej og småkager, is og konfekt, inklusiv chokolade. Du kan også bruge farven til airbrush. Bruger du farve og aroma til mange flotte kreationer i køkkenet, har vi også størrelse XL og XXL. Så er du sikker på ikke at løbe tør.

Farverne er smagsneutrale og nemme at dosere præcist. Vores aromaer og smagsessenser smager af det, der står på flasken og er beregnet til professionelt brug. Derfor er de ekstra intense. Vi anbefaler at du doserer med pipette for at få den rigtige smagsintensitet.
Vores bedste tips til hjemmelavede bolsjer
I princippet er det rigtigt nemt at lave bolsjer - du skal bare overholde nogle få, enkle regler, så er du sikker på et godt resultat hver gang.

Husk først og fremmest at bolsjemassen er rigtigt varm! Skal du håndtere massen, mens den stadig er varm, er et par thermo bolsjehandsker absolut nødvendige for at undgå at du brænder dig. Brug bolsjehandskerne med et par engangshandsker til fødevarebrug under.

Skal børnene være med, er det vigtigt at forklare dem hvor varm sukkermassen er og lære dem at passe godt på. Sæt altid gryder på et stabilt underlag, og hav en tallerken eller lignende klar til at lægge skeer, termometer og andet varmt udstyr på. Sørg for at der er udstyr til alle, der skal hjælpe. Aftal hvem der gør hvad, så I ikke går i vejen for hinanden og risikere at nogen brænder sig på varm sukkermasse.

Sæt god tid af når du skal lave bolsjer for første gang, eller når du eksperimenterer med nye teknikker.
Læs altid opskriften grundigt igennem før du går i gang.
Ryd god plads til at arbejde på og læg værktøj og instrumenter frem, så de er overskuelige og nemme at komme til.
Mål alle ingredienser præcist op og hav dem klar.
Undgå at røre i sukkermassen, mens den koger - så undgår du at bolsjerne bliver kornede.
Hold nøje øje med temperaturen - den er afgørende for at bolsjerne får rigtig konsistens og undgår at brænde på.
Hæld sukkermassen ud på silikonemåtten og tilføj først farve.
Saml massen med spatler indtil farven er jævn .
Når massen er fastere, tilsætter du smagsstoffer -ellers fordamper de for hurtigt.
Ælt massen med spartlerne. Massen bliver kølet ned, mens du ælter. Husk at du skal kunne nå at forme bolsjerne.
Rul massen ud til stænger og klip dine bolsjer med saks eller fordel massen i forme.
Laver du motivstænger, skal stængerne hakkes og ikke klippes - ellers kan du ikke se motivet. Brug en kniv eller en gammel rugbrødsskærer.

FÅ EN E-MAIL NÅR VAREN ER PÅ LAGER IGEN! Vi giver dig besked når dette produkt kommer på lager igen. Vi sender dig en email på den adresse som du skriver nedenfor.
Email Antal Vi deler ikke din adresse med nogen andre, men du giver tilladelse til at vi må sende dig emailen med besked om at produktet er tilbage på lager.
product categoryy