Levering: 1-2 hverdage - Gratis fragt til postbutik på alle ordre over 600,00 - ellers kun 39,95
Super kundeservice

Super kundeservice

Sikker betaling

Sikker betaling

Hurtig levering

Hurtig levering

GLS / Postnord

Kagefade

I Danmark spiller kage en central rolle ved mange forskellige festlige begivenheder og traditioner. Hvad end du skal holde fødselsdag, konfirmation, bryllup, barnedåb eller blot har inviteret venner eller familie til kaffe, så er der som oftest kage. Og gudskelov for det – for er der noget mere fantastisk end kage? Og når du har brugt tid og energi på at kreere en lækker kage til dine gæster, så fortjener den naturligvis også at blive præsenteret på den fornemmeste manér på et flot kagefad. Hos BageBixen finder du derfor et stort udvalg af kagefade. Vi har kagefade i mange forskellige størrelser, farver og former. Vi har både enkle kagefade, klassiske kagefade og mere ekstravagante kagefade. Vi har desuden også roterende kagefade, som er særligt velegnede til opsmøring og dekorering af dine kager. Vi har kort sagt kagefade til enhver lejlighed!

Viser 1–20 af 35 resultater

Viser 1–20 af 35 resultater

Pynt nemt dine kager med et roterende kagefad

Et kagefad har først og fremmest en række praktiske funktioner. Det gør bl.a. selve transporten af kagen nemmere og mere håndterbar, og så er kagefadet også med til at beskytte kagen ved bl.a. at sikre at kagen ikke har direkte kontakt med overflader. Endelig giver et kagefad en stabil platform for kagen så den ikke glider eller falder sammen, hvilket især kan være nyttigt for store kager, eller kager som består af flere lag. 

Men et kagefad gør det også markant nemmere for dig at pynte og udsmykke dine kager. Når du placerer dit hjemmebagte mesterværk på et kagefad, bliver kagen hævet op og præsenteret på en måde, så du har let adgang rundt om hele dens omkreds. På den måde kan du nemt pynte den med fx spiselige blomster, bær, krymmel eller hvad dit hjerte nu måtte begære af lækkerier. Et kagefad gør ikke blot pyntningen af din kage lettere, men hele oplevelsen mere behagelig og hyggelig – ja, næsten som en lille ceremoni, hvor du kan betragte dit arbejde, justere lidt hist og her og rigtig nyde processen.  

Når kagen er pyntet til perfektion, kan du let bære den over til bordet og præsentere den for dine gæster, som helt sikkert vil beundre din kreation – ikke kun for smagen, men også for den kunstneriske præstation. Husk, at vi smager (næsten) lige så meget med øjnene, som vi gør med munden. 

Præsentér dit hjemmebag på et flot kagefad

Når du har spenderet flere timer i køkkenet på at lave den perfekte kage til en festlig begivenhed, fortjener den selvfølgelig også at blive flot præsenteret – og det bliver den med et kagefad fra BageBixen. Med din kage solidt placeret på et af vores kagefade, bliver dit hjemmebag hurtigt bordets midtpunkt. Ikke nok med dét, så er det også nemmere for alle at skære kagen og servere den. 

Som den bageentusiast du garanteret er, ved du, at en hjemmebagt kage ikke bare er en kage. Det er en hyldest til en tradition eller til et særligt øjeblik. Uanset om det er en større begivenhed som fx en konfirmation eller en barnedåb eller om det ’bare’ er til en hyggelig stund med venner eller familie. Og når du har brugt hele eftermiddagen i køkkenet, omgivet af duften af smeltet smør, vanilje og chokolade, så skal kagen da også præsenteres på en elegant facon og ikke bare på en kedelig tallerken. Dit hjemmebagte mesterværk skal placeres på en passende scene i form af et flot kagefad, som du finder her hos BageBixen, som på fornemmeste vis hylder dens skønhed og ikke mindst den tid, du har lagt i den.

Stort udvalg af kagefade hos BageBixen

Hos BageBixen finder du et stort udvalg af kagefade. Vi har kagefade i forskellige former, størrelser, højder, farver og både med og uden låg samt naturligvis roterende kagefade til dig, som elsker at pynte dine kager. Vi har også justérbare kagefade, som gør det muligt at vælge forskellige positioner til kagen, for at lette dekorationen af kagens top og sider. 

De fleste af vores kagefade er desuden udstyret med skridsikre fødder, så din kage ikke vælter eller glider. 

I vores store sortiment af kagefade finder du fade fra anerkendte brands som fx Wilton, A Little Lovely Company, Decora m.fl. Vi har både kagefade som er simple, klassiske, spraglede og dekorative. Vi har også ekstraordinære kagefade som fx vores Popping Cake Stand som består af 3 lag med et pop-up-rørcenter hvor du kan skjule små godbidder eller gaver. Her får du virkelig et kagefad med et ekstra twist. 

Du finder derfor helt sikkert et kagefad hos os, som falder i din smag og som passer til den kage, du skal bage til din næste fest. 

Alle vores kagefade er af høj kvalitet og perfekte til den professionelle bager såvel som den entusiastiske hobbykonditor. 

Hvis du har spørgsmål til et af vores kagefade, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig!

FÅ EN E-MAIL NÅR VAREN ER PÅ LAGER IGEN! Vi giver dig besked når dette produkt kommer på lager igen. Vi sender dig en email på den adresse som du skriver nedenfor.
Email Antal Vi deler ikke din adresse med nogen andre, men du giver tilladelse til at vi må sende dig emailen med besked om at produktet er tilbage på lager.
product categoryy