Levering: 1-2 hverdage - Gratis fragt til postbutik på alle ordre over 600,00 - ellers kun 39,95
Super kundeservice

Super kundeservice

Sikker betaling

Sikker betaling

Hurtig levering

Hurtig levering

GLS / Postnord

Chokolade

Når det kommer til chokolade typer, findes der et utal af forskellige slags. Udover de velkendte varianter som hvid chokolade, ruby chokolade, mælkechokolade og mørk chokolade, findes der også chokolade med forskellige smagsvarianter. De forskellige chokolade typer varierer ikke kun i smag, men også i fasthed. Det har stor betydning for, hvad chokoladen egner sig bedst til. 

Hvilken af de mange chokolade typer, du skal vælge, afhænger af dit behov. Skal du bruge chokoladen til at overtrække, til fyldte chokolader, til glaze eller noget helt fjerde? De forskellige typer chokolade egner sig til forskellige formål. For at gøre det nemmere at navigere i, har vi sat et skema ind under mange af vores chokolade typer. Skemaet viser, hvor flydende chokoladen er, og hvilke formål den egner sig bedst til. En chokolade, der er meget flydende, er eksempelvis velegnet til overtræk, hvorimod en mere fast chokolade kan være god til chokoladefyld og is.

Chokolade med smag

Der findes mange forskellige typer af chokolade, og nogle gange kan det være svært at finde rundt i de mange varianter. Hos Bagebixen vil vi gerne tilgodese både nybegynderen og den ambitiøse hobbybager, og derfor har vi et stort udvalg af chokolade typer på lager. 

I vores sortiment finder du forskellige variationer af mælkechokolade, hvid chokolade og mørk chokolade. Chokoladerne har forskelligt kakaoindhold og smagsvarianter. Du kan også finde chokolade med tilsat smag, eksempelvis karamel, appelsin og citron. Disse chokolade typer gør det nemt for dig at være kreativ med smagene, når du skal bage, lave is eller fyldte chokolader. 

Luksus chokolade typer

Indenfor kategorien luksus chokolade findes der også mange valgmuligheder. Luksus chokolade er det bedste chokolade, du kan finde. Kvaliteten er helt i top, og det er smagen naturligvis også. Det franske mærke Valrhona er kendt for at lave chokolade i verdensklasse, og hos Bagebixen forhandler vi et stort udvalg af Valrhonas chokolader. 

Et andet chokolade brand, der laver chokolade i topklasse, er det belgiske Callebaut, der også har mange forskellige varianter. Callebaut chokolade har også den fordel, at det er formet som små chokoladeknapper. Derfor slipper du ofte for at hakke chokoladen, og dermed sparer du tid i køkkenet. 

Temperering af chokolade typer

Uanset hvilken slags chokolade du arbejder med, bliver resultatet bedst, hvis du tempererer det. Tempereret chokolade får en flot glans og et hårdt knæk, når man skærer eller bider i det. Samtidig slipper det formen, så du nemt kan få dine fyldte chokolader ud. Hvis chokoladen ikke er korrekt tempereret, kan den få et gråligt skær og en blød overflade. At temperere chokolade kan være svært, da der er mange elementer, man skal tage højde for. Vi har samlet et par tips til dig herunder: 

  • Husk at tjekke de korrekte temperaturer for lige netop din chokolade, inden du går i gang med tempereringen. Der er nemlig forskel på temperaturerne for henholdsvis hvid, lys og mørk chokolade.
  • Hav et digitalt termometer, der viser temperaturen korrekt. Bare få graders afvigelse kan ødelægge tempereringen.
  • Sørg for at der ikke kommer vand i chokoladen. Hvis du tempererer din chokolade over et vandbad, kan du med fordel bruge en skål, der passer til grydens størrelse, så der ikke kan komme damp op og ødelægge chokoladen. 

Hvis du ikke har tid eller lyst til at kaste dig ud i at temperere chokolade, kan du med fordel bruge vores non-temp chokolade. Det skal blot smeltes, og så er det klar til brug. Du kan også bruge tempereringspulver, der tilsætter de nødvendige krystaller, og dermed gør tempereringsprocessen nemmere. 

Kakaosmør

Som nævnt tidligere er det forskelligt, hvad chokolade egner sig bedst til. Hvis du har en meget tyk chokolade, kan det være nærmest umuligt at få et pænt overtræk på eksempelvis en flødebolle. Hvis den chokolade, du vil bruge, er for fast i konsistensen, kan du supplere med kakaosmør. Kakaosmørret ændrer ikke på smagen, men gør konsistensen  mere flydende. Kakaosmør er især en stor hjælp, hvis du gerne vil bruge mælkechokolade eller hvid chokolade til overtræk.  

FÅ EN E-MAIL NÅR VAREN ER PÅ LAGER IGEN! Vi giver dig besked når dette produkt kommer på lager igen. Vi sender dig en email på den adresse som du skriver nedenfor.
Email Antal Vi deler ikke din adresse med nogen andre, men du giver tilladelse til at vi må sende dig emailen med besked om at produktet er tilbage på lager.
product categoryy