Fremgangsmåde
Linsedej
- Alle ingredienser blandes sammen på én gang og dejen æltes godt sammen.
- Lad dejen hvile ca. ½ time i køleskabet.
- Dejen rulles nu ud i en passende tykkelse (ca. 3 mm). Dette kan let gøres vha. en ruller med afstandsstykker.
- Med en rund udstikker (Ø 6) udstikkes dejen.
- De udstukne bunde gemmes nu til vandbakkelsen er lavet.
Vandbakkelse
- Vand og smør bringes i kog i en gryde.
- Når det koger tilsættes melet, og der røres godt i massen.
- Tag nu dejen af blusset og lad den køle lidt.
- 2 æg tilsættes dejen, mens der røres godt rundt i massen.
- Lav en bageplade klar med bagepapir og kom dejen i en sprøjtepose.
- Sprøjt nu dejen ud på bagepapiret i runde toppe.
- Put 1 udstukken linsedejsbund ovenpå hver vandbakkelsestop.
- Bag kagerne ved 200° C i ca. 20-22 min. Det er vigtigt, at der ikke åbnes for ovnen under bagningen, da kagerne så vil falde sammen.
Vaniljecreme
- Udblød husblassen i koldt vand i ca. 10 min.
- Fløde og vaniljesukker blandes i en gryde og bringes i kog.
- Æggeblommer, sukker og maizena piskes sammen og kommes i den kogende fløde.
- Rør nu godt rundt i cremen indtil den tykner.
- Tag cremen af varmen og tilsæt den udblødte husblas.
- Hæld cremen over i en skål og lad den køle ned i køleskabet.
- Når cremen er helt kold piskes 2 dl fløde til flødeskum. Skummet blandes med cremen.
- Lav nu et lille hul i bunden af mariebollen og fyld bollen med flødecreme vha. en sprøjtepose.
- Pynt Mariebollen med frugt og evt. en lille fløde-roset.
Noter
God bagelyst : )
