Denne opskrift giver ca. 60 lækre trøfler.

Du skal bruge:

 

Fremgangsmåde:

Hak Inspiration i mindre stykker, læg det i en skål.

Varm fløden og glukose op i en lille gryde. Rør i det undervejs, så det ikke brænder på. Fløden skal ikke koge, men op på ca. 80 grader.

Når blandingen er varm, hælder du den over den hakkede Inspiration i skålen. Det skal dække det hakkede Inspiration helt.

Lad det nu stå i 5-10 minutter.

Nu skal blandingen røres sammen stille og roligt, indtil du ikke har flere klumper.

Mens blandingen stadig er lun, lægger du nu husholdningsfilm helt ned på massen i skålen. Det skal være helt dækket og tæt sluttet af filmen.

Ganachen skal nu stå i køleskabet i mindst 8 timer – gerne til næste dag.

Inden brug skal ganachen røres op, så den bliver mere medgørlig og luftig.

Kom massen i en sprøjtepose og fyld nu de 60 skaller. Der skal stadig være plads til at skallerne kan lukkes med chokolade, uden det ligner en bule.

Smelt ca. 100g Callebaut 811, og kom det i en sprøjtepose. Luk nu skallerne med chokoladen – vær omhyggelig med at de bliver helt lukket, ellers går det ud over holdbarheden.

Lad de lukkede skaller sætte sig i køleskabet i 15 minutter.

Temperer nu 200g Callebaut 811.

I den tempererede chokolade dyppes trøffelkuglerne og rullers herefter rundt i en skål så de får et flot mønster.

Lad trøffelkuglerne størkne på et stykke bagepapir, hvorefter de kan dekoreres med det spiselige støv.

Opbevares bedst køligt – ved 12-18 grader.

Holdbarhed ca. en uge – hvis de da holder så længe! 🙂


Tjek også vores chokoladefedt og chokoladesmør produkter her: